Det kan være betryggende både som lærer og forælder/værge at vide, hvad undervisningen handler om, og hvordan den foregår. Det kan også hjælpe de unge mennesker, som vi underviser, at der er en interesseret voksen, som ved, hvad vi har arbejdet med, og derfor efterfølgende kan stille gode spørgsmål. Her kan I læse mere om, hvorfor og hvordan vi gør, som vi gør.
Hvordan arbejder I med de unge?
En gennemgang af vores undervisningsmateriale til første undervisningsgang i forløbet Følelser, Fordomme og Frihed findes her. Her kan den interesserede læse om mål med undervisningen, samt læse om de forskellige øvelser og formålene med dem. Vores undervisning er baseret på Undervisningsministeriets Fælles Mål fra 2019 for Sundheds– og seksualundervisning og familiekundskab, som du kan læse her.
Vi arbejder med seksualundervisning i bred forstand, dvs. at vi både snakker om sex, køn og krop, men også mere generelt om at kunne mærke sig selv, sætte grænser, om at lytte og være en god ven. Vi bruger minimal tid på emner som sexsygdomme og prævention, men henviser til hjemmesider, videoer, hotlines og klinikker, hvor eleverne kan finde mere information og få rådgivning.
Hvordan foregår en undervisning?
Vi starter med en fælles snak om det, vi skal i gang med. Vores undervisning er primært dialogisk og tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed og input. Derefter er der ofte en øvelse, som eleverne laver alene, to og to, eller i større grupper. Efter øvelsen samler vi fælles refleksioner om emnet. Sådan fortsætter vi med 3-5 øvelser pr. undervisningsgang. Vi slutter som regel af med, at eleverne kan skrive anonyme spørgsmål til os, og så får de nogle hjemmeopgaver til næste gang.
Hvad betyder det, at I laver øvelsesbaserede workshops?
Det betyder faktisk bare, at størstedelen af vores undervisning er baseret på øvelser mere end på oplæg. Det vil sige, at vi ikke bruger særlig meget tid på at stå oppe ved tavlen og snakke til eleverne, mens de sidder stille og lytter. Vi bruger mere tid på at give eleverne øvelser/opgaver, som får dem til at reflektere over sig selv, deres eget liv og det samfund, de er en del af.
Hvad mener I med normkritik?
Vi ser det som essentielt, at eleverne får øje på og nysgerrigt kritisk kan sætte spørgsmålstegn ved normer i samfundet. Normer er forventninger til eller retningslinjer for en bestemt adfærd i en given kultur, og de repræsenterer ofte majoriteten, eller dem som har mest indflydelse i et samfund. Der findes normer for næsten alt; for eksempel hvordan vi hilser på hinanden; hvordan vi rækker hånden op i skolen osv.
Normer kan hjælpe med at give en fælles forståelse for, hvordan man skal opføre dig i et bestemt sammenhæng. Normer overses ofte af dem, som passer ind i en given norm, men kan ekskludere dem, der er ikke gør. Normer kan udelukke mennesker, og hvis vi opdager, når det sker, kan vi agere anderledes. For eksempel kan man lære at blive bedre til at identificere situationer, hvor man selv eller andre bliver behandlet uretfærdigt på grund af hudfarve, køn, funktionsniveau, religion, seksualitet, klasse eller alder. Normbevidstheden kan på den måde, få dem som passer ind i en bestemt norm, til at agere mere inkluderende, og den kan hjælpe til at tydeliggøre uretfærdigheder for dem, som som ikke passer ind i en norm. Målet er, at eleverne bliver bedre til at sige fra, række ud og til at støtte hinanden, så ingen bliver glemt eller udelukket fra fællesskabet.
Skal eleverne dele ud af deres egne personlige erfaringer i jeres undervisning?
Nej, vi opfordrer netop eleverne til ikke at dele personlige erfaringer. Vi understreger, at hverken vi undervisere eller eleverne skal fortælle om egne intime oplevelser. Hvis en elev gerne vil spørge om noget privat, kan eleven prøve at formulere det på en generel måde. Det gør vi, fordi vi gerne vil have, at alle kan deltage i undervisningen på lige fod, og at det ikke skal handle om, hvor meget eller lidt eleverne selv har oplevet. Når vi lægger vægt på det, har vi erfaring med, at alle sænker skuldrene og slapper mere af.
Vi har flere øvelser, hvor eleverne får mulighed til at relatere emnerne til sig selv og deres eget liv. Det gør vi, fordi undervisningen skal være vedkommende og relevant for den enkelte. Men når vi gør det, så sidder eleverne hver for sig og arbejder på egen hånd. De vil efterfølgende blive spurgt om, hvordan det var at lave øvelsen, samtidig med at vi viser fuld respekt for den enkeltes privatliv.
Hvad deltager læreren i og ikke i? Hvorfor?
Almindeligvis deltager lærerne ikke, når eksterne seksualundervisere kommer ud. Det gør de ikke, fordi mange af de emner, vi underviser i og snakker om, ofte er tabu i hverdagen, og det kan i nogle situationer føles mere frit for eleverne, hvis deres lærer ikke er med. Det er vi delvist enige i, men vi ser det også som en styrke, at læreren faktisk er inkluderet i undervisningen, så læreren har en chance for at følge op på emnerne efterfølgende. Vi har kun klassen i 3 x 2 timer, og vores håb er, at samtalerne fortsætter, når vi er gået. Vi har derfor valgt, at læreren deltager i visse dele af undervisningen, sådan at læreren er informeret om, hvad vi har arbejdet med, og derved kan arbejde videre med emnerne. Inden undervisningen går i gang, aftales det med læreren, hvilke dele af undervisningen læreren har lyst/mulighed til at deltage i. Vi sørger også for, at der er tid, hvor læreren ikke er med, så eleverne har mulighed for at spørge om ting, de ikke har lyst til at spørge om, hvis læreren er der. Det er vores måde, at give plads til begge dele på.
Hvordan giver I plads til forskellige synspunkter?
Vi arbejder for, at eleverne oplyste og kritiske selv kan udvikle deres egne holdninger. Det er vigtigt for os, at alle elever oplever, at der er højt til loftet i undervisningen. Det betyder, at de kan spørge om alt, må have lov at have de holdninger, de har, og blive respekteret og behandlet ligeværdigt. Vi gør meget ud af, at undervisningsmiljøet skal være så trygt som muligt, sådan at alle kan være med, som dem de er, og føler sig set og hørt.
Hvorfor skal de lære om diversitet?
Det vi vil, er at give alle børn og unge mere plads til at være den, de er. Det er derfor vigtigt for os at vise diversitet og mangfoldighed i undervisningen. Vi vil give et indblik i, hvor mange forskellige mennesker og kroppe, der findes, og hvor mange forskellige måder, man kan have relationer på. Det gør vi, fordi vi ønsker at give indblik i verdens mangfoldighed, således at alle elever oplever, at have noget at spejle sig i, og fordi vi ønsker, at den enkelte skal kunne interagere med mennesker, som er anderledes end en selv. Vi ønsker at styrke elevernes nysgerrighed og forståelse for sig selv, hinanden og samfundet. Vi gør det tydeligt i vores undervisning, at vi ikke kommer med nogen sandhed, som vi vil pådutte eleverne. Vi har ikke svaret på alt, ligesom ingen andre voksne, lærere eller forældre har det.
Hvordan italesætter I race i jeres undervisning?
I vores undervisning italesætter vi kroppens diversitet, bl.a. form, hudfarve, størrelse osv. Vi anerkender, at der findes visse kropsidealer i det danske samfund, og vi snakker om hvad disse kan betyde på godt og ondt. Vi pointerer, at alle er lige meget værd, men at vi ofte kan blive behandlet forskelligt på baggrund af vores udseende. Vi snakker om alle de ting, som er med til at skabe ens identitet, om hvordan den enkelte elev ser sig selv, og oplever at andre ser en. Og så øver vi med eleverne at handle i svære og uretfærdige situationer.
Vi viser billeder og illustrationer af kroppe i forskellige hudfarver og former, og vores øvelser og cases er udarbejdet således, at de lægger op til at repræsentere mange forskellige elever, og ikke reproducere stereotyper.
Hvordan er I forskellige fra Normstormerne?
Den primære forskel, som vi ser, er i forhold til selve indholdet i undervisningen. Vi arbejder udelukkende med sexualundervisning, men ligesom Normstormerne er vi optaget af normkritik, LGBTQIA+ vilkår, privilegier og antidiskrimination. Dvs at alt det, som handler om forholdet til sin egen krop, kroppes diversitet, kropsidealer, lyst, nydelse, kønsorganer, sex, grænser, kærlighed, kommunikation og samtykke, det behandler vi. Derudover varer vores forløb 3×2 timer. Vi møder altså samme klasse 3 gange og kan følge op på spørgsmål og erfaringer siden sidst. Desuden er vi et meget mindre og nystartet kooperativ.
Det er en stor opgave at skulle sammenligne QropsKooperativets undervisningsmateriale og QropsKooperativet som initiativ med andre initiativer og organisationer. Det kræver detaljeret viden om, hvad og hvordan andre underviser. Den viden har vi ikke, og derfor kan vi heller ikke udtale os om det i detaljer. Der findes mange vigtige og dygtige organisationer som fx Normstormerne, Sex&Samfund, AIDS-fondet og Sexualisterne, og vi ser os selv som et samlet hold som på forkskellig vis kæmper for retten til at bestemme over sin egen krop. Noget som er specielt for os er, at de der laver undervisningsmaterialet i QropsKoopertivet også er dem, der kommer ud og møder klasserne. Det tror vi, er med til at skabe et dynamisk læringsmiljø med engagerede undervisere.
Hvilke metoder tages i brug til fx at give redskaber til grænsesætning?
En del af vores metoder ift grænsesætning, som vi bruger i anden undervisningsgang Grænser og Kommunikation, kommer fra Psykolog, sexolog og Ph.D Faith Harpers bog ”Unfuck your Boundaries.” Metoderne handler primært om at identificere forskellige former for grænser i sit liv. Kort sagt har alle mennesker grænser, som omhandler tid, ejendele, krop, følelser osv. De er gode at være opmærksom på, så man kan opdage, når ens grænser overskrides og blive dygtig til at sige til og fra. I vores undervisning bruger vi nogle cases i form af fiktive sms-korrespondancer, som eleverne skal diskutere.
I tredje og sidste undervisningsgang bruger vi forum-spil til at eksemplificere svære situationer, som eleverne kan opleve i hverdagen. Her får eleverne mulighed for at prøve at reagere på uretfærdigheder og øve sig i at støtte hinanden på forskellige måder. Hvis man er interesseret i at læse om forumteater eller forum-spil, kan vi henvise til Augusto Boals arbejde.